Texas Holdem poker

Den mest udbredte og populære variant af klassisk poker er udgaven ”Texas Holdem” (eller bare ”Holdem”). Som betegnelsen af spillet også fortæller, så har Holdem sine rødder i Texas/USA. Det menes, at varianten kom til i begyndelsen af 1900tallet. I løbet af 1970’erne blev poker som spil introduceret på de amerikanske kasinoer, og det kom hurtigt til at tiltrække masser af opmærksomhed fra folk i store dele af USA. Det er især de store pokerstjerner, som igennem de seneste 50 år har deltaget i de mest prestigefyldte pokerturneringer i verden, der har været med til at udbrede spillet og dets varianter.

I 2003 vandt Chris ”Moneymaker” 2,5 millioner dollars med Texas Holdem. Dette var for alvor med til at sætte Holdem på verdenskortet hos andre ambitiøse spillere.

I dag er Texas Holdem poker den mest populære variant af det ikoniske casinospil (efterfuldt af ”Omaha poker”).

Derfor er Texas Holdem poker så populær

Populariteten omkring Holdem skyldes især de enkle og overskuelige regler. For mange nye spillere indenfor pokerverdenen har det stor værdi at vælge en udgave, som er nem at gå til. Når først der er skabt erfaring med en spilvariant, foretrækker mange dygtige spillere at fortsætte med at spille denne variant for at blive endnu bedre.

Selvom reglerne er enkle, kræver det gode, taktiske evner at mestre strategien i Texas Holdem.

Holdem spilles et almindeligt kortsæt bestående af 52 kort. Det er muligt at spille pokervarianten med alt fra 2-10 spillere.

For at vinde en runde skal du enten lave den stærkeste 5-kort hånd, eller du skal være i stand til at bette dine modstandere af, uden at du viser dine kort.

Sådan spiller du Texas Holdem Poker

Før en runde starter, skal alle spillere ved bordet have tildelt 2 såkaldte ”hole cards”. Herefter bliver der tildelt 5 fælles kort, som alle spillere ved bordet skal forholde sig til. Det er ud fra disse i alt 7 kort (de 2 individuelle og de 5 fælles), at det er op til hver spiller at forsøge at danne den bedste pokerhånd.

Du kan vælge at bruge 1 eller begge af dine individuelle kort, når du kombinerer din hånd (du kan også vælge at undlade at bruge de individuelle kort og kun spille de 5 kort, der er fælles).

De 5 fælles kort skal ligge med billedsiderne nedad mod bordet. Det er på den måde en vurdering af de 2 kort på hånden, der er med til at afgøre ens vinderchancer.

Ens vinderchancer i Texas Holdem poker er dog lige så meget påvirket af, hvad de andre spillere omkring bordet gør, og hvordan de agerer i hver runde.

Regler og flow i en runde i Texas Holdem

  • Lodtrækning om dealer position

En runde starter altid med, at der trækkes lod om, hvem der skal være dealeren. Det er spilleren, der har fået det højeste kort tildelt, der skal være dealer.

Spillerne der sidder på de 2 pladser til venstre for dealeren, skal gøre deres indsatser (den ene spiller står for ”small blind”, mens den anden sætter niveauet for ”big blind”). Hermed skabes der en pulje at spille om.

  • Preflop

Når de 2 spillere har lagt deres blinds ud, og alle har fået tildelt 2 kort, kan runden for alvor begynde. Dette sker ved, at spilleren til venstre for ham eller hende, der står for big blinds, får positionen som ”under the gun” (forkortet UTG).

UTG-spilleren har 3 muligheder. Spilleren kan enten vælge at:

  • Folde sin hånd (dette kaldes ”fold”)
  • Kalde big blinds beløbet (dette kaldes ”call”)
  • Forhøje indsatsen (”dette kaldes ”raise”)

Vælger den pågældende spiller at forhøje indsatsen, er det et krav, at vedkommende som minimum skal fordoble beløbet af big blinds beløbet.

Herefter fortsætter runden med, at de andre spillere om bordet (eller bag skærmen) agerer efter samme valgmuligheder. Den sidste spiller i runden er vedkommende, der satte big blinds.

  • Floppet

Når alle spillere har gjort deres indsatser, skal dealeren vende 3 kort af de 5 fælles på bordet. Spilleren til venstre for dealeren er den første, der agerer, når 3 kort er blevet synlige.

Spilleren kan vælge mellem 2 muligheder:

  • Checke
  • Forhøje indsatsen

Herefter er det op til hver spiller at agere i forhold til de forrige spilleres træk. Hvis en spiller har valgt at forhøje indsatsen, kan de efterfølgende vælge at 1) folde, 2) call eller 3) raise.

Den sidste spiller er dealeren. Han har den bedste position omkring bordet, da alle andre spillere har ageret.

  • Turn kort

Her vendes nr. 4 kort af de 5 fælles. Første spiller til at agere er vedkommende, der sidder til venstre for dealeren.

  • River kort

Her vendes nr. 5 kort, så alle 5 fælles kort nu er synlige for alle spillere om bordet. Dette er den sidste byderunde.

  • Showdown

Nu er det tid til, at kortene hos hver spiller vendes, og dén med den bedste hånd kåres som vinder af runden. Skulle det ske, at der sidder 2 spillere med samme hånd, vil puljen blive ligeligt delt mellem dem.

Det underholdende og spændingsfyldte ved Texas Holdem poker er, at det er muligt at vinde en runde, hvis du er i stand til at bette din modstander af, uden du opfordres til at vise dine kort. Det er kunsten at bluffe, der gør Holdem (og poker generelt) sjovt, udfordrende og til tider også nervepirrende.

Bliv dygtig til Texas Holdem poker

At mestre strategien til Holdem er ikke noget, du kan læse dig til. Det skal opøves og trænes. Den bedste måde at øve sig på er ved at spille Texas Holdem poker online. Som følge af populariteten omkring spilvarianten er der flere af de store og mest afholdte onlinecasinoer, der tilbyder Holdem. Du kan spille både med og uden live dealer.

Som nybegynder skal du vente med at spille med en live dealer til, at du har fået styr på spilflow, regler og har fået erfaring.

Det er ligeledes en god idé at starte med at spille gratis Texas Holdem poker, når du er ny med casinospillet. Det giver dig bedre muligheder for at forstå regler og sætte dig ind i spillets flow, når du ikke skal fokusere på og bekymre dig om penge.

Når du er blevet dygtig og erfaren, kan du vælge at spille for penge og deltage i turneringer online.