Der findes mange forskellige niveauer når det gælder pokerspillere. Nogle er lige startet på deres eventyr, mens andre har spillet tusindvis af hænder og oplevet store op- og nedture undervejs.
Når du spiller på en online side kan du møde alle niveauer af spillere, uanset om det er skak, yatzy eller et andet spil, så det er godt at vide hvor du selv befinder dig på skalaen, og hvordan du kan forholde dig til de andre.
I dag gennemgår vi de forskellige niveauer og laver en grov opdeling så du kan finde dit eget niveau, og forhåbentlig få indsigt i hvordan du kan nå det næste niveau.
Nybegynderen
Dette er det niveau de fleste starter på. Alt afhængigt af hvor meget tid og hvor meget talent man har, kan det tage et par timer til et par måneder før man kommer forbi denne udfordring. Her er det reglerne man fokuserer på, og der er endnu ikke nogle rutiner eller vaner man har indlært, så det gælder om at holde tungen lige i munden.
Man kan læse bøger eller se videoer for at lære grundreglerne, ligesom der også findes mange tips og tricks til hvordan man kan blive bedre. Dog gælder det især om at spille så meget som muligt, for at få erfaring og lære hvordan spillet fungerer på en naturlig måde.
Amatøren
Nu er der gået lidt tid, og amatøren er nu blevet godt nok til at kunne vinde de fleste hænder mod andre folk der ikke har spillet før. Det er stadig for tidligt at tænke på for meget statistik og matematik, og psykologi er ikke noget som amatøren overhovedet vurderer som nødvendigt.
Folk på dette niveau har ofte oplevet lidt success og vundet nogle gode hænder, men kan tit opleve at de tricks de har lært ikke virker på alle spillere, og det kan føles svært at blive bedre. Det kan være en god idé at optage sig selv spille her, eller i det mindste kigge på historikken over tidligere hænder, for at få en idé om hvilke fejl det er man laver.
Den gennemsnitlige
Nu er man nået til det niveau de fleste er på. Man kan klare sig rimelig godt mod feltet, hvis blot man har lidt held i posen. Den gennemsnitlige spiller har formentlig vundet et par mindre online turneringer af betydning, men har stadig tendens til at begå visse fejl igen og igen.
For at blive bedre end gennemsnittet er det nu nødvendigt at fokusere på avancerede teknikker, og blive mester i at lære sig selv og sine egne fejl at kende. Selvom det ikke er sjovt at blive mindet om dengang man gik all-in og tabte det hele, er det nødvendigt hvis du ikke forstår hvad der gik galt. Hold hovedet koldt og overvej hvordan du kan spille bedre næste gang du kommer i samme situation.
Den professionelle
Nu er vi nået til toppen af spillerne. For at være professionel kræver det at man tager det seriøst, og at man bruger meget tid på at forbedre sig selv. Man spiller ofte hver dag, har måske vundet større turneringer på nettet og drømmer sikkert om at deltage i World Series of Poker.
Mange går også med tankerne om at gå fuld tid hvis ikke de allerede har gjort det.
For at blive professionel kræver det at man har en vis bankroll, at man ikke længere tænker med følelserne, og at man forstår sine egne svagheder og styrker, og formår at bruge dem bedst muligt.
Hvis du stadig er i tvivl om dit eget niveau
Det kan være svært at vurdere hvor god man selv er, men hvis man er ærlig og kigger på sin historik kan man i det mindste få en nogenlunde idé. Man skal dog være opmærksom på at det ikke kun er tal og statistik der afgør ens beslutning om sit eget niveau.
Det er ikke nødvendigvis negativt at vinde en lav procent af sine hænder, hvis blot det er de rigtige hænder man så vinder. Omvendt kan det godt være du vinder mange satellit turneringer, men aldrig formår at konvertere til en sejr i den aktuelle store turnering. Så det gælder altså om at bruge lidt menneskelig logik når du kigger på historikken.